Oversigt over

 

det danske lydsystem

 

for viderekomne udlændinge
og deres undervisere

 

Thomas Olander

 

version 0.3 · Sofia, marts 2008

 

download oversigten (v. 0.3) som pdf-fil

download the overview (v. 0.4) as a pdf file


Indhold

indledning
vokaler
konsonanter
stød
tryk
særlige vanskeligheder for udlændinge
tydelig og normal tale
eksempeltekst
litteratur


Indledning

Oversigt over det danske lydsystem er endnu under udarbejdelse, men det er mit håb at den alligevel vil kunne være til nytte i både den teoretiske forståelse af det danske lydsystem og i den praktiske tilegnelse af dansk udtale.

Ved »dansk« forstås her københavnsk rigsmål talt meget tydeligt af yngre (ca. 30-årige) danskere. Oversigten støtter sig først og fremmest til fremstillingerne i Grønnum 2005 og Basbøll 2005, men adskiller sig på en række punkter fra disse fremstillinger.

I oversigten refereres der til dansk på to niveauer:

  • Det fonetiske niveau: Udtalen af danske sproglyde og ord noteres mellem kantede parenteser, fx [ˈsb̥ʁɔʊ̯ˀ].
  • Det ortografiske niveau: Den skriftlige gengivelse af danske sproglyde og ord noteres ved brug af kursiv, fx sprog.

sproghistorie.dk/lydsystem/ er eksemplerne tilgængelige som lydfiler.


Vokaler

Dansk har et meget rigt vokalsystem med mange forskellige kvaliteter. De fleste vokalkvaliteter optræder både lange og korte. I betonede stavelser finder vi følgende korte vokalkvaliteter:

urundede rundede

fortungevok. [i] mit [y] nyt
[e] midt [ø] mødt
[ɛ] mæt [œ] søm
[æ] sav [ɶ] drøv
[a] mat

bagtungevok. [u] mut
[o] fod
[ɔ] ost
[ɒ] tov
[ʌ] tot
[ɑ] tak

De korte betonede vokalers distribution

  • Kort [æ] optræder kun foran [ðˀ] og [ʊ̯ˀ], hvor [a] ikke optræder.
  • Kort [ɒ] optræder kun foran [ʊ̯], hvor [ʌ] ikke optræder.
  • Kort [ɶ] optræder kun efter [ʁ], hvor [ø] ikke optræder, og foran [ɐ̯], hvor [œ] ikke optræder.

I betonede stavelser finder vi følgende lange vokalkvaliteter:

urundede rundede

fortungevok. [iː] mile [yː] syle
[eː] mele [øː] søle
[ɛː] mæle [œː] høne
[æː] male [ɶː] gøre

bagtungevok. [uː] mule
[oː] mole
[ɔː] måle
[ɒː] orne
[ʌː] høje
[ɑː] karpe

De lange vokalers distribution

  • Langt [ɶː] optræder kun foran [ɐ], hvor [œː] ikke optræder.
  • Langt [ʌː] optræder kun foran [ɪ], hvor [ɒː] ikke optræder.

Distributionen af lange og korte vokaler

Foran obstruenter, nasaler og lateraler finder vi både korte og lange vokaler. Derimod er vokalkvantiteten automatisk, dvs. ikke distinktiv, foran vokaler og halvvokaler.

Vokalskema

I dette skema ses de danske betonede vokalers indbyrdes placering efter artikulationssted (efter Basbøll 2005: 48):

vokalskema

Ubetonede vokaler

Følgende korte vokaler optræder aldrig med tryk:

artikulatorisk vokaliske artikulatorisk konsonantiske

[ɪ] leje [m̩] lappen
[ʊ] leve [n̩] katten
[ɐ] piger [ŋ̩] takken
[ə] fatte [l̩] cykel
[ð̩] fattet

 

De ubetonede vokaler [ɪ ʊ ɐ] ligger artikulatorisk tæt på de betonede vokaler [e o ʌ].


Konsonanter

Det danske konsonantsystem er relativt simpelt sammenlignet med konsonantsystemerne i andre sprog. Konsonanterne er altid korte, undtagen i komposita af typen [ˈhussalˀ] hussalg.

For obstruenterne (der udgøres af klusiler, frikativer og affrikater) er det karakteristisk at forskellen på [pʰ tˢ kʰ] og [b̥ d̥ ɡ̊] udelukkende ligger i tilstedeværelsen eller fraværet af aspiration (hhv. affrikation). Både [pʰ tˢ kʰ] og [b̥ d̥ ɡ̊] er ustemte og lenis.

Følgende obstruenter optræder i dansk:

forlyd udlyd

klusiler [pʰ] pas
[tˢ] tak
[kʰ] kat
[b̥] bas lap
[d̥] das sat
[ɡ̊] gas tak

frikativer [f] fat luf
[s] sat pas
[ɕ] sjat hash
[h] hak

affr. [tˢɕ] tjans
[d̥ɕ] jazz badge

De øvrige konsonanter i dansk deles op i approksimanter, halvvokaler, nasaler og lateraler. De to sidstnævnte grupper opfører sig i mange sammenhænge parallelt.

  forlyd udlyd

approk. [j] ja
[v] vat
[ʁ] rat

halvvokaler [ɪ̯] hej
[ʊ̯] hav
[ɐ̯] mor
[ð] mad

nas. og lat. [m] mat ham (pron.)
[n] nat man
[ŋ] bon
[l] ladt tal

Efter [pʰ tˢ kʰ f] finder vi ustemt [j̥ ʁ̥ l̥], fx [ˈpʰj̥ad̥ ˈkʰʁ̥ɑd̥ ˈkʰj̥oːlə] pjat, krat, kjole; ustemt [l̥]] findes også efter [s], fx [ˈsl̥eɡ̊] slik.


STØD

Det danske stød, noteret ved [ˀ], består artikulatorisk i uregelmæssigheder i stemmelæbesvingningerne. Stød kan kun optræde i følgende strukturer:

Dette strukturelle lydlige krav for at der kan optræde stød, kaldes »stødbasis«. I stavelser der indeholder en kort vokal efterfulgt af en obstruent (fx ˈkhad̥ ˈpʰas] kat, pas), er stød udelukket.


Tryk

Det danske tryk, noteret ved [ˈ], manifesteres primært ved en ændring i grundtoneforløbet. I københavnsk rigsmål sker der en stigning i grundtoneforløbet fra den betonede stavelse til den efterfølgende stavelse – i et ord som [ˈsb̥iːsə] spise ligger første stavelse altså i et lavere toneleje end anden stavelse.

På sætningsniveau er dansk karakteriseret ved at en verbalform i mange tilfælde er ubetonet hvis den indgår en i en nær syntaktisk forbindelse med et efterfølgende syntagme. Dette fænomen kaldes enhedstryk. De vigtigste forekomster af enhedstryk er:

Enhedstryk kan omfatte flere på hinanden følgende verber, fx 'Pia har kunnet stå på 'vandski.

Når verbet er ubetonet, kan det hverken have længde eller stød, fx [ˈpiːa lɛsɐ aˈviːˀs] 'Pia læser a'vis (jf. [ˈpiːa ˈlɛːˀsɐ en aˈviːˀs] 'Pia 'læser en a'vis); [ˈnels ɡ̊ɒ ˈjɛmˀ] 'Niels går 'hjem (jf. [ˈnels ˈgɒːˀ pɔ ˈɡ̊æːð̩n] 'Niels 'går på 'gaden).

Også kvantorer (undtagen talord) er ubetonede, fx et glas 'vand, et ton 'stål.


SÆrlige vanskeligheder for udlÆndinge

Artikulationen af visse lyde frembyder særlige vanskeligheder for udlændinge. Hvilke lyde der volder problemer, afhænger naturligvis af den dansklærendes modersmål, men generelt bør der lægges særligt mærke til følgende lyde:


Tydelig og normal tale

Som nævnt er udgangspunktet for denne oversigt tydeligt talt dansk. Normal tale afviger bl.a. på følgende punkter fra tydelig tale:


Eksempeltekst

Tydelig tale

[en ˈd̥æːˀ b̥le ˈsoːˀln̩ ʌ ˈvenˀn̩ uˈeːˀniːi ˈʌmˀ ˈvɛm d̥ɑ vɑ ˈsd̥aɐ̯ɡ̊əsd̥ // ˈneːð̩ pʰɔ ˈjoːˀɐn ˈsɔːˀ d̥i en ˈmanˀ d̥ɑ vɑ pʰɔ ˈvɑi̯ˀ ˈɡ̊ɛmˀm̩ en ˈsɡ̊ɒʊ̯ˀ // ˈvenˀn̩ ˈsæːæ tˢe ˈsoːˀln̩ // kʰa d̥u ˈseːˀ ˈd̥ɛnˀ ˈmanˀ d̥ɑ ˈɡ̊ɒːˀ ˈd̥eɐ̯ˀ ˈneːð̩ pʰɔ ˈsɡ̊ɒʊ̯vɑːˀɪn // la ʌs pʰʁ̥œʊ ˈkʁ̥ɑfd̥ɐ pʰɔ ˈhɑm // ˈd̥ɛnˀ d̥ɑ kʰa fɔ ˈfʁ̥ɑɡ̊ŋ̩ ˈa hɑm a d̥n̩ ˈsd̥aɐ̯ɡ̊əsd̥ə // ˈɔʊ̯ ˈkʰɛɪ̯ / ˈsvɑːð̩ð̩ ˈsoːˀln̩ / ˈd̥u ˈsd̥ɑːd̥ɐ // ˈsʌ b̥eˈɡ̊ønˀd̥ə ˈvenˀn̩ ʌ ˈb̥lɛːsə ʌ ˈsd̥ɒːmə // ˈsd̥oːɐ ˈtˢʁ̥æːˀɐ vɛld̥ð̩ð̩ ʌmˈkʰulˀ // ˈd̥yːˀɐnə i ˈsɡ̊ɒːˀʊn søɡ̊d̥ə lyːˀ i d̥æːɐs ˈhuːlɐ ʌ ˈsɡ̊juːˀl // ˈmɑŋə ˈfuːləʁæːðɐ b̥le b̥lɛsd̥ ˈneðˀ a ˈvenˀn̩ / mɛn ˈmanˀn̩ / d̥ɑ ˈsl̥ɛd̥ ˈeɡ̊ə fʌˈsd̥oðˀ a d̥e vɑ ˈhɑm d̥ɑ vɑ ˈɒːsæːˀ tˢe ˈsd̥ɒːmvæːˀɐð / tˢʁ̥ɑɡ̊ ˈfʁ̥ɑɡ̊ŋ̩ ˈtˢɛd̥ ʌmˈkʁ̥aŋˀ sɑ ʌ ˈsd̥ʁaðˀ sɑ ˈfʁ̥ɑmˀ sʌ ˈɡ̊ʌd̥ han nu ˈkʰunə]

Normal tale

[en ˈd̥æːˀ b̥le ˈsoːˀln̩ ʌ ˈvenˀn̩ uˈeːˀniːi ˈʌmˀ ˈvɛm d̥ɑ vɑ ˈsd̥aɐ̯ɡ̊əsd̥ // ˈneːð̩ pʰɔ ˈjoːˀɐn ˈsɔːˀ d̥i en ˈmanˀ d̥ɑ vɑ pʰɔ ˈvɑi̯ˀ ˈɡ̊ɛmˀm̩ en ˈsɡ̊ɒʊ̯ˀ // ˈvenˀn̩ ˈsæːæ tˢe ˈsoːˀln̩ // kʰa d̥u ˈseːˀ ˈd̥ɛnˀ ˈmanˀ d̥ɑ ˈɡ̊ɒːˀ ˈd̥eɐ̯ˀ ˈneːð̩ pʰɔ ˈsɡ̊ɒʊ̯vɑːˀɪn // la ʌs pʰʁ̥œʊ ˈkʁ̥ɑfd̥ɐ pʰɔ ˈhɑm // ˈd̥ɛnˀ d̥ɑ kʰa fɔ ˈfʁ̥ɑɡ̊ŋ̩ ˈa hɑm a d̥n̩ ˈsd̥aɐ̯ɡ̊əsd̥ə // ˈɔʊ̯ ˈkʰɛɪ̯ / ˈsvɑːð̩ ˈsoːˀln̩ / ˈd̥u ˈsd̥ɑːd̥ɐ // ˈsʌ b̥eˈɡ̊ønˀd̥ ˈvenˀn̩ ʌ ˈb̥lɛːs ʌ ˈsd̥ɒːm̩ // ˈsd̥oːɐ ˈtˢʁ̥æːˀɐ vɛld̥ð̩ ʌmˈkʰulˀ // ˈd̥yːˀɐnə i ˈsɡ̊ɒːˀʊn søɡ̊d̥ lyːˀ i d̥aɐs ˈhuːlɐ ʌ ˈsɡ̊juːˀl // ˈmɑŋ̩ ˈfuːl̩ʁæːðɐ b̥le b̥lɛsd̥ ˈneðˀ a ˈvenˀn̩ / mɛn ˈmanˀn̩ / d̥ɑ ˈsl̥ɛd̥ ˈeɡ̊ fʌˈsd̥oðˀ a d̥e vɑ ˈhɑm d̥ɑ vɑ ˈɒːsæːˀ tˢe ˈsd̥ɒːmvæːˀɐð / tˢʁ̥ɑɡ̊ ˈfʁ̥ɑɡ̊ŋ̩ ˈtˢɛd̥ ʌmˈkʁ̥aŋˀ sɑ ʌ ˈsd̥ʁaðˀ sɑ ˈfʁ̥ɑmˀ sʌ ˈɡ̊ʌd̥ han nu ˈkʰun̩]

Ortografi

En dag blev solen og vinden uenige om hvem der var stærkest. Nede på jorden så de en mand der var på vej gennem en skov. Vinden sagde til Solen: »Kan du se den mand der går dernede på skovvejen? Lad os prøve kræfter på ham. Den der kan få frakken af ham, er den stærkeste.« – »Okay«, svarede Solen, »Du starter«. Så begyndte Vinden at blæse og storme. Store træer væltede omkuld. Dyrene i skoven søgte ly i deres huler og skjul. Mange fuglereder blev blæst ned af vinden, men manden, der slet ikke forstod at det var ham der var årsag til stormvejret, trak frakken tæt omkring sig og stred sig frem så godt han nu kunne.


Litteratur

Teoretisk

Hans Basbøll, The phonology of Danish. Oxford / New York 2005.

Nina Grønnum, Fonetik og fonologi: almen og dansk (3. udg.). København 2005.

Nina Grønnum, Rødgrød med fløde: en lille bog om dansk fonetik. København 2007.

Praktisk

Lisbeth Thorborg, Dansk udtale: øvebog, med cd-rom. København 2003.

Lisbeth Thorborg, Dansk udtale i 49 tekster, med cd-rom (2. udg.). København 2003.

Lisbeth Thorborg, Dansk udtale for begyndere, med cd-rom (2. udg.). København 2005.

 

 

vokal01 vokal02 vokal03 vokal04 vokal05 vokal6 vokal07 vokal08 vokal09 vokal10 vokal11 vokal12 vokal13 vokal14 vokal15