Oversigt over

det danske lydsystem

for viderekomne udlændinge
og deres undervisere

Thomas Olander

version 0.3 · Sofia, marts 2008

download oversigten som pdf-fil

indledning
vokaler
konsonanter
stød
tryk
særlige vanskeligheder for udlændinge
tydelig og normal tale
eksempeltekst
litteratur

Oversigt over det danske lydsystem er endnu under udarbejdelse, men det er mit håb at den alligevel vil kunne være til nytte i både den teoretiske forståelse af det danske lydsystem og i den praktiske tilegnelse af dansk udtale.

Ved »dansk« forstås her københavnsk rigsmål talt meget tydeligt af yngre (ca. 30-årige) danskere. Oversigten støtter sig først og fremmest til fremstillingerne i Grønnum 2005 og Basbøll 2005, men adskiller sig på en række punkter fra disse fremstillinger.

I oversigten refereres der til dansk på to niveauer:

• Det fonetiske niveau: Udtalen af danske sproglyde og ord noteres mellem kantede parenteser, fx [ˈsb̥ʁɔʊ̯ˀ].
• Det ortografiske niveau: Den skriftlige gengivelse af danske sproglyde og ord noteres ved brug af kursiv, fx sprog.

På sproghistorie.dk/lydsystem/ er eksemplerne tilgængelige som lydfiler.

Dansk har et meget rigt vokalsystem med mange forskellige kvaliteter. De fleste vokalkvaliteter optræder både lange og korte. I betonede stavelser finder vi følgende korte vokalkvaliteter:

De korte betonede vokalers distribution

• Kort [æ] optræder kun foran [ðˀ] og [ʊ̯ˀ], hvor [a] ikke optræder.
• Kort [ɒ] optræder kun foran [ʊ̯], hvor [ʌ] ikke optræder.
• Kort [ɶ] optræder kun efter [ʁ], hvor [ø] ikke optræder, og foran [ɐ̯], hvor [œ] ikke optræder.

I betonede stavelser finder vi følgende lange vokalkvaliteter:

De lange vokalers distribution

• Langt [ɶː] optræder kun foran [ɐ], hvor [œː] ikke optræder.
• Langt [ʌː] optræder kun foran [ɪ], hvor [ɒː] ikke optræder.

Distributionen af lange og korte vokaler

Foran obstruenter, nasaler og lateraler finder vi både korte og lange vokaler. Derimod er vokalkvantiteten automatisk, dvs. ikke distinktiv, foran vokaler og halvvokaler.

• Foran obstruenter, nasaler og lateraler optræder både korte og lange vokaler, fx [ˈpʰɑɡ̊ɐ ˈpʰɑːɡ̊ɐ ˈœfɐ ˈsœːfɐ ˈmenə ˈmeːnə ˈlɛɡ̊ə ˈlɛːɡ̊ə] pakker, parker; øffer, surfer; minde, mene; lægge (vb. inf.), lægge (sb. pl.).
• Doran vokaler er vokaler altid lange, fx [ˈlɑːɪ ˈleːʊ ˈpʰiːɐ ˈyːð̩] leje, leve, piger, yde.
• Foran halvvokaler i udlyd, foran halvvokaler med stød og foran halvvokaler efterfulgt af konsonant (inkl. halvvokal) er vokaler altid korte, fx [ˈhɑɪ̯ ˈhɑʊ̯ ˈd̥ɑɪ̯ˀ ˈkʰuɐ̯ˀ ˈb̥ɑɪ̯ˀɐ ˈlyðˀɐ ˈʁɑɪ̯sə ˈuɐ̯nə ˈlɑɪ̯ɪ̯ɐ ˈyððɐ] hej, hav (sb. sg.), dej, kur, bajer, lyder, rejse, urne, lejre, ydre.
• Foran halvvokaler fulgt af vokal er vokalerne snarest halvlange, fx [ˈlɑˑɪ̯ɐ ˈyˑðɐ] lejer, yder, men kvantiteten kan variere.

Vokalskema

I dette skema ses de danske betonede vokalers indbyrdes placering efter artikulationssted (efter Basbøll 2005: 48):

Ubetonede vokaler

Følgende korte vokaler optræder aldrig med tryk:

De ubetonede vokaler [ɪ ʊ ɐ] ligger artikulatorisk tæt på de betonede vokaler [e o ʌ].

Det danske konsonantsystem er relativt simpelt sammenlignet med konsonantsystemerne i andre sprog. Konsonanterne er altid korte, undtagen i komposita af typen [ˈhussalˀ] hussalg.

For obstruenterne (der udgøres af klusiler, frikativer og affrikater) er det karakteristisk at forskellen på [pʰ tˢ kʰ] og [b̥ d̥ ɡ̊] udelukkende ligger i tilstedeværelsen eller fraværet af aspiration (hhv. affrikation). Både [pʰ tˢ kʰ] og [b̥ d̥ ɡ̊] er ustemte og lenis.

Følgende obstruenter optræder i dansk:

De øvrige konsonanter i dansk deles op i approksimanter, halvvokaler, nasaler og lateraler. De to sidstnævnte grupper opfører sig i mange sammenhænge parallelt.

Efter [pʰ tˢ kʰ f] finder vi ustemt [j̥ ʁ̥ l̥], fx [ˈpʰj̥ad̥ ˈkʰʁ̥ɑd̥ ˈkʰj̥oːlə] pjat, krat, kjole; ustemt [l̥]] findes også efter [s], fx [ˈsl̥eɡ̊] slik.

Det danske stød, noteret ved [ˀ], består artikulatorisk i uregelmæssigheder i stemmelæbesvingningerne. Stød kan kun optræde i følgende strukturer:

• En lang vokal (fx [ˈhuːˀs ˈviːˀsɐ] hus, viser (vb. prs.).
• En kort vokal umiddelbart efterfulgt af en halvvokal (fx [ˈvɑɪ̯ˀ ˈb̥ɑɪ̯ˀɐ]] vej, bajer), en nasal (fx [ˈlɑmˀ ˈkʰɑmˀɐ] lam, kammer) eller en lateral (fx [ˈhalˀ ˈb̥alˀɐ] hal, baller).

Dette strukturelle lydlige krav for at der kan optræde stød, kaldes »stødbasis«. I stavelser der indeholder en kort vokal efterfulgt af en obstruent (fx ˈkhad̥ ˈpʰas] kat, pas), er stød udelukket.

Det danske tryk, noteret ved [ˈ], manifesteres primært ved en ændring i grundtoneforløbet. I københavnsk rigsmål sker der en stigning i grundtoneforløbet fra den betonede stavelse til den efterfølgende stavelse – i et ord som [ˈsb̥iːsə] spise ligger første stavelse altså i et lavere toneleje end anden stavelse.

På sætningsniveau er dansk karakteriseret ved at en verbalform i mange tilfælde er ubetonet hvis den indgår en i en nær syntaktisk forbindelse med et efterfølgende syntagme. Dette fænomen kaldes enhedstryk. De vigtigste forekomster af enhedstryk er:

• Verbum + objekt uden bestemmer (altid enhedstryk): ˈPia læser a'vis (jf. med bestemmer: 'Pia 'læser en a'vis), 'Niels passer 'børn (jf. med bestemmer: 'Niels 'passer 'børnene), 'Pia spiller 'skak.
• Verbum + egentligt subjekt uden bestemmer (altid enhedstryk): der mangler 'vand.
• Verbum + præpositionsforbindelse eller adverbium (enhedstryk ved faste forbindelser): 'Pia hører 'efter, 'Niels falder i 'søvn, 'Pia går i 'vandet (jf. løsere forbindelse: 'barnet 'leger i 'vandet).
• Verbum + prædikativ (altid enhedstryk): 'Niels er 'træt, 'Pia malede 'huset 'rødt.
• Hjælpeverbum + hovedverbum (altid enhedstryk): 'Pia har 'set 'Niels, 'Niels skal 'sove.

Enhedstryk kan omfatte flere på hinanden følgende verber, fx 'Pia har kunnet stå på 'vandski.

Når verbet er ubetonet, kan det hverken have længde eller stød, fx [ˈpiːa lɛsɐ aˈviːˀs] 'Pia læser a'vis (jf. [ˈpiːa ˈlɛːˀsɐ en aˈviːˀs] 'Pia 'læser en a'vis); [ˈnels ɡ̊ɒ ˈjɛmˀ] 'Niels går 'hjem (jf. [ˈnels ˈgɒːˀ pɔ ˈɡ̊æːð̩n] 'Niels 'går på 'gaden).

Også kvantorer (undtagen talord) er ubetonede, fx et glas 'vand, et ton 'stål.

Artikulationen af visse lyde frembyder særlige vanskeligheder for udlændinge. Hvilke lyde der volder problemer, afhænger naturligvis af den dansklærendes modersmål, men generelt bør der lægges særligt mærke til følgende lyde:

• Vokalerne: de urundede fortungevokaler: [i e ɛ æ a].
• De rundede fortungevokaler: [y ø œ ɶ].
• Halvvokalen [ð] og vokalen [ð̩], fx [ˈmað ˈmɑːð̩] mad, meget.
• Approksimanten [ʁ] og dens ustemte variant [ʁ̥], fx [ˈʁɑd̥ ˈtˢʁ̥ɑd̥̥] rat, træt.
• Den affrikerede alveolære lukkelyd [tˢ], fx [ˈtˢɑɡ̊ ˈtˢʁ̥ɑɡ̊tˢɐ] tak, traktor.
• Den ustemte udtale af dansk [b̥ d̥ ɡ̊]; herunder den ustemte udtale af forbindelserne [sb̥ sd̥ sɡ̊]] (ikke [zb zd zɡ]), fx [ˈtˢiɐ̯ˀsd̥a] tirsdag.
• Artikulationen af [h] (ikke [x]), fx [ˈhɑɪ̯] hej.
• Udtalen af [ŋ] (ikke [ŋɡ̊]]), fx [ˈfɑŋɐ] fanger.
• Stød, fx [ˈmæːˀlɐ] maler (vb. prs.) vs. [ˈmæːlɐ] maler (sb. sg.); [ˈmanˀ] mand vs. [ˈman] man.
• Enhedstryk, fx 'Pia kan spille 'skak.

Som nævnt er udgangspunktet for denne oversigt tydeligt talt dansk. Normal tale afviger bl.a. på følgende punkter fra tydelig tale:

• Efter betonet kort vokal bliver nasal/lateral + [ə] til syllabisk nasal/lateral, fx [ˈfɑŋə] fange > [ˈfɑŋ̩] (medmindre nasalen/lateralen forudgås af en konsonant, fx [ˈvesnə ˈleːonə] visne, levende).
• Efter lang vokal bliver nasal/lateral + [ə] til syllabisk nasal/lateral, fx [ˈkʰoːnə] kone > [ˈkʰoːn̩] (medmindre nasalen/lateralen forudgås af en konsonant, fx [ˈɛːb̥lə] æble).
• Identiske på hinanden følgende ubetonede vokaler kontraheres, fx [ˈlanð̩ð̩ ˈlɛŋɐɐ] landede, længere > [ˈlanð̩ ˈlɛŋɐ].
• Efter lang vokal + obstruent falder [ə] væk, fx [ˈæːb̥ə ˈlɛːsə] abe, læse > [ˈæːb̥ ˈlɛːs].
• Efter kort vokal + obstruent falder [ə] væk, fx [ˈlɑb̥ə ˈlɛsə] lappe, læsse > [ˈlɑb̥ ˈlɛs].

Tydelig tale

[en ˈd̥æːˀ b̥le ˈsoːˀln̩ ʌ ˈvenˀn̩ uˈeːˀniːi ˈʌmˀ ˈvɛm d̥ɑ vɑ ˈsd̥aɐ̯ɡ̊əsd̥ // ˈneːð̩ pʰɔ ˈjoːˀɐn ˈsɔːˀ d̥i en ˈmanˀ d̥ɑ vɑ pʰɔ ˈvɑi̯ˀ ˈɡ̊ɛmˀm̩ en ˈsɡ̊ɒʊ̯ˀ // ˈvenˀn̩ ˈsæːæ tˢe ˈsoːˀln̩ // kʰa d̥u ˈseːˀ ˈd̥ɛnˀ ˈmanˀ d̥ɑ ˈɡ̊ɒːˀ ˈd̥eɐ̯ˀ ˈneːð̩ pʰɔ ˈsɡ̊ɒʊ̯vɑːˀɪn // la ʌs pʰʁ̥œʊ ˈkʁ̥ɑfd̥ɐ pʰɔ ˈhɑm // ˈd̥ɛnˀ d̥ɑ kʰa fɔ ˈfʁ̥ɑɡ̊ŋ̩ ˈa hɑm a d̥n̩ ˈsd̥aɐ̯ɡ̊əsd̥ə // ˈɔʊ̯ ˈkʰɛɪ̯ / ˈsvɑːð̩ð̩ ˈsoːˀln̩ / ˈd̥u ˈsd̥ɑːd̥ɐ // ˈsʌ b̥eˈɡ̊ønˀd̥ə ˈvenˀn̩ ʌ ˈb̥lɛːsə ʌ ˈsd̥ɒːmə // ˈsd̥oːɐ ˈtˢʁ̥æːˀɐ vɛld̥ð̩ð̩ ʌmˈkʰulˀ // ˈd̥yːˀɐnə i ˈsɡ̊ɒːˀʊn søɡ̊d̥ə lyːˀ i d̥æːɐs ˈhuːlɐ ʌ ˈsɡ̊juːˀl // ˈmɑŋə ˈfuːləʁæːðɐ b̥le b̥lɛsd̥ ˈneðˀ a ˈvenˀn̩ / mɛn ˈmanˀn̩ / d̥ɑ ˈsl̥ɛd̥ ˈeɡ̊ə fʌˈsd̥oðˀ a d̥e vɑ ˈhɑm d̥ɑ vɑ ˈɒːsæːˀ tˢe ˈsd̥ɒːmvæːˀɐð / tˢʁ̥ɑɡ̊ ˈfʁ̥ɑɡ̊ŋ̩ ˈtˢɛd̥ ʌmˈkʁ̥aŋˀ sɑ ʌ ˈsd̥ʁaðˀ sɑ ˈfʁ̥ɑmˀ sʌ ˈɡ̊ʌd̥ han nu ˈkʰunə]

Normal tale

[en ˈd̥æːˀ b̥le ˈsoːˀln̩ ʌ ˈvenˀn̩ uˈeːˀniːi ˈʌmˀ ˈvɛm d̥ɑ vɑ ˈsd̥aɐ̯ɡ̊əsd̥ // ˈneːð̩ pʰɔ ˈjoːˀɐn ˈsɔːˀ d̥i en ˈmanˀ d̥ɑ vɑ pʰɔ ˈvɑi̯ˀ ˈɡ̊ɛmˀm̩ en ˈsɡ̊ɒʊ̯ˀ // ˈvenˀn̩ ˈsæːæ tˢe ˈsoːˀln̩ // kʰa d̥u ˈseːˀ ˈd̥ɛnˀ ˈmanˀ d̥ɑ ˈɡ̊ɒːˀ ˈd̥eɐ̯ˀ ˈneːð̩ pʰɔ ˈsɡ̊ɒʊ̯vɑːˀɪn // la ʌs pʰʁ̥œʊ ˈkʁ̥ɑfd̥ɐ pʰɔ ˈhɑm // ˈd̥ɛnˀ d̥ɑ kʰa fɔ ˈfʁ̥ɑɡ̊ŋ̩ ˈa hɑm a d̥n̩ ˈsd̥aɐ̯ɡ̊əsd̥ə // ˈɔʊ̯ ˈkʰɛɪ̯ / ˈsvɑːð̩ ˈsoːˀln̩ / ˈd̥u ˈsd̥ɑːd̥ɐ // ˈsʌ b̥eˈɡ̊ønˀd̥ ˈvenˀn̩ ʌ ˈb̥lɛːs ʌ ˈsd̥ɒːm̩ // ˈsd̥oːɐ ˈtˢʁ̥æːˀɐ vɛld̥ð̩ ʌmˈkʰulˀ // ˈd̥yːˀɐnə i ˈsɡ̊ɒːˀʊn søɡ̊d̥ lyːˀ i d̥aɐs ˈhuːlɐ ʌ ˈsɡ̊juːˀl // ˈmɑŋ̩ ˈfuːl̩ʁæːðɐ b̥le b̥lɛsd̥ ˈneðˀ a ˈvenˀn̩ / mɛn ˈmanˀn̩ / d̥ɑ ˈsl̥ɛd̥ ˈeɡ̊ fʌˈsd̥oðˀ a d̥e vɑ ˈhɑm d̥ɑ vɑ ˈɒːsæːˀ tˢe ˈsd̥ɒːmvæːˀɐð / tˢʁ̥ɑɡ̊ ˈfʁ̥ɑɡ̊ŋ̩ ˈtˢɛd̥ ʌmˈkʁ̥aŋˀ sɑ ʌ ˈsd̥ʁaðˀ sɑ ˈfʁ̥ɑmˀ sʌ ˈɡ̊ʌd̥ han nu ˈkʰun̩]

Ortografi

En dag blev solen og vinden uenige om hvem der var stærkest. Nede på jorden så de en mand der var på vej gennem en skov. Vinden sagde til Solen: »Kan du se den mand der går dernede på skovvejen? Lad os prøve kræfter på ham. Den der kan få frakken af ham, er den stærkeste.« – »Okay«, svarede Solen, »Du starter«. Så begyndte Vinden at blæse og storme. Store træer væltede omkuld. Dyrene i skoven søgte ly i deres huler og skjul. Mange fuglereder blev blæst ned af vinden, men manden, der slet ikke forstod at det var ham der var årsag til stormvejret, trak frakken tæt omkring sig og stred sig frem så godt han nu kunne.

Teoretisk

Hans Basbøll, The phonology of Danish. Oxford / New York 2005.

Nina Grønnum, Fonetik og fonologi: almen og dansk (3. udg.). København 2005.

Nina Grønnum, Rødgrød med fløde: en lille bog om dansk fonetik. København 2007.

Praktisk

Lisbeth Thorborg, Dansk udtale: øvebog, med cd-rom. København 2003.

Lisbeth Thorborg, Dansk udtale i 49 tekster, med cd-rom (2. udg.). København 2003.

Lisbeth Thorborg, Dansk udtale for begyndere, med cd-rom (2. udg.). København 2005.