sproghistorie.dk CV | publications | talks | accentual mobility | inflectional morphology | the Homeland
  undervisning | IWoBA II | det danske lydsystem | downloads
 
   
 

Oversigt over

det danske lydsystem

Thomas Olander

 

version 0.5 · juli 2018

 

English version

 

download oversigten (v. 0.5) som pdf-fil


Indhold

indledning
vokaler
konsonanter
stød
tryk
særlige vanskeligheder for udlændinge
tydelig og normal tale
eksempeltekst
litteratur


Indledning

Oversigt over det danske lydsystem er endnu under udarbejdelse, men det er mit håb at den alligevel vil kunne være til nytte i både den teoretiske forståelse af det danske lydsystem og i den praktiske tilegnelse af dansk udtale.

Ved »dansk« forstås her københavnsk rigsmål talt meget tydeligt af yngre (ca. 30-årige) danskere. Oversigten støtter sig først og fremmest til fremstillingerne i Grønnum 2005 og Basbøll 2005, men adskiller sig på en række punkter fra disse fremstillinger.

I oversigten refereres der til dansk på to niveauer:

  • det fonetiske niveau: Udtalen af danske sproglyde og ord noteres mellem kantede parenteser, fx [ˈsbʁɔʊ̯ˀ]
  • det ortografiske niveau: Den skriftlige gengivelse af danske sproglyde og ord noteres ved brug af kursiv, fx sprog

sproghistorie.dk/lydsystem/ er eksemplerne tilgængelige som lydfiler.


Vokaler

Dansk har et meget rigt vokalsystem med mange forskellige kvaliteter. De fleste vokalkvaliteter optræder både lange og korte. I betonede stavelser finder vi følgende korte vokalkvaliteter:

urundede rundede

fortungevok. [i] mit [y] nyt
[e] midt [ø] mødt
[ɛ] mæt [œ] søm
[æ] sav [ɶ] drøv
[a] mat

bagtungevok. [u] mut
[o] fod
[ɔ] ost
[ɒ] tov
[ʌ] tot
[ɑ] tak

De korte betonede vokalers distribution

  • kort [æ] optræder kun foran [ðˀ] og [ʊ̯ˀ], hvor [a] ikke optræder
  • kort [ɒ] optræder kun foran [ʊ̯], hvor [ʌ] ikke optræder
  • kort [ɶ] optræder kun efter [ʁ], hvor [ø] ikke optræder, og foran [ɐ̯], hvor [œ] ikke optræder

I betonede stavelser finder vi følgende lange vokalkvaliteter:

urundede rundede

fortungevok. [iː] mile [yː] syle
[eː] mele [øː] søle
[ɛː] mæle [œː] høne
[æː] male [ɶː] gøre

bagtungevok. [uː] mule
[oː] mole
[ɔː] måle
[ɒː] orne
[ʌː] høje
[ɑː] karpe

De lange betonede vokalers distribution

  • langt [ɶː] optræder kun foran [ɐ], hvor [œː] ikke optræder
  • langt [ʌː] optræder kun foran [ɪ], hvor [ɒː] ikke optræder

Distributionen af lange og korte vokaler

I nogle positioner er vokalkvantitet distinktiv:

I andre positioner er vokalkvantiteten forudsigelig, dvs. ikke distinktiv:

Vokalskema

I dette skema ses de danske betonede vokalers indbyrdes placering efter artikulationssted (efter Basbøll 2005: 48):

vokalskema

Ubetonede vokaler

Følgende korte vokaler optræder aldrig med tryk:

artikulatorisk vokaliske artikulatorisk konsonantiske

[ɪ] leje [m̩] lappen
[ʊ] leve [n̩] katten
[ɐ] piger [ŋ̩] takken
[ə] fatte [l̩] cykel
[ð̩] fattet

 

De ubetonede vokaler [ɪ ʊ ɐ] ligger artikulatorisk tæt på de betonede vokaler [e o ʌ].


Konsonanter

Det danske konsonantsystem er relativt simpelt sammenlignet med konsonantsystemerne i andre sprog. Konsonanterne er altid korte, undtagen i komposita af typen [ˈhussalˀ] hussalg.

For obstruenterne (der udgøres af klusiler, frikativer og affrikater) er det karakteristisk at forskellen på [pʰ tˢ kʰ] og [b d ɡ] udelukkende ligger i tilstedeværelsen eller fraværet af aspiration (hhv. affrikation). Både [pʰ tˢ kʰ] og [b d ɡ] er ustemte og lenis.

Følgende obstruenter optræder i dansk:

forlyd udlyd

klusiler [pʰ] pas
[tˢ] tak
[kʰ] kat
[b] bas lap
[d] das sat
[ɡ] gas tak

frikativer [f] fat luf
[s] sat pas
[ɕ] sjat hash
[h] hak

affr. [tɕ] tjans
[dɕ] jazz badge

Sonoranterne deles op i approksimanter, halvvokaler, nasaler og lateraler. De to sidstnævnte grupper opfører sig i mange sammenhænge parallelt.

  forlyd udlyd

approks. [j] ja
[v] vat
[ʁ] rat

halvvokaler [ɪ̯] hej
[ʊ̯] hav
[ɐ̯] mor
[ð] mad

nas. og lat. [m] mat ham (pron.)
[n] nat man
[ŋ] bon
[l] ladt tal

Efter [pʰ tˢ kʰ f] finder vi ustemt [j ʁ l], fx [ˈpʰj̥ad ˈkʰʁ̥ɑd ˈkʰj̥oːlə] pjat, krat, kjole; ustemt [l̥] findes også efter [s], e.g. [ˈsleɡ] slik.


STØD

Det danske stød, noteret ved [ˀ], består artikulatorisk i uregelmæssigheder i stemmelæbesvingningerne. Stød kan kun optræde i følgende strukturer:

  • en lang vokal, fx [ˈhuːˀs ˈviːˀsɐ] hus, viser (vb. prs.) (jf. uden stød fx [ˈviːsɐ] viser (sb.))
  • en kort vokal umiddelbart efterfulgt af en halvvokal, fx [ˈhalˀ ˈbalˀɐ] hal, baller (jf. uden stød fx [ˈdɑɪ̯ ˈvɑɪ̯ɐ ˈhɑm ˈkɑmɐ ˈtˢal ˈbalɐ] dig, vejer, ham (pron.), kammer (vb.), tal (sb.), baller (pl. af balle))

Dette strukturelle lydlige krav for at der kan optræde stød, kaldes »stødbasis«.

I stavelser uden stødbasis, dvs. stavelser indeholdende en kort vokal der ikke er følges af en sonorant, er stød udelukket, fx [ˈkhad ˈpʰas] kat, pas.


Tryk

Det danske tryk, noteret ved [ˈ], manifesteres primært ved en ændring i grundtoneforløbet. I københavnsk rigsmål sker der en stigning i grundtoneforløbet fra den betonede stavelse til den efterfølgende stavelse – i et ord som [ˈsbiːsə] spise ligger første stavelse altså i et lavere toneleje end anden stavelse.

På sætningsniveau er dansk karakteriseret ved at en verbalform i mange tilfælde er ubetonet hvis den indgår en i en nær syntaktisk forbindelse med et efterfølgende syntagme. Dette fænomen kaldes enhedstryk. De vigtigste forekomster af enhedstryk er:

Enhedstryk kan omfatte flere på hinanden følgende verber, fx 'Pia har kunnet stå på 'vandski.

Når verbet er ubetonet, kan det hverken have længde eller stød, fx [ˈnels ˈgɒːˀ pɔ ˈɡæːð̩n] 'Niels 'går på 'gaden).

Også kvantorer (undtagen talord) er ubetonede, fx et ton 'stål.


Særlige vanskeligheder for udlændinge

Artikulationen af visse lyde frembyder særlige vanskeligheder for udlændinge. Hvilke lyde der volder problemer, afhænger naturligvis af den dansklærendes modersmål, men generelt bør der lægges særligt mærke til følgende lyde:


Tydelig og normal tale

Som nævnt er udgangspunktet for denne oversigt tydeligt talt dansk. Normal tale kan afvige bl.a. på følgende punkter fra tydelig tale:


Eksempeltekst

Tydelig tale

[en ˈdæːˀ ble ˈsoːˀln̩ ʌ ˈvenˀn̩ uˈeːˀniːi ˈʌmˀ ˈvɛm dɑ vɑ ˈsdaɐ̯ɡəsd // ˈneːð̩ pʰɔ ˈjoːˀɐn ˈsɔːˀ di en ˈmanˀ dɑ vɑ pʰɔ ˈvɑi̯ˀ ˈɡɛmˀm̩ en ˈsɡɒʊ̯ˀ // ˈvenˀn̩ ˈsæːæ tˢe ˈsoːˀln̩ // kʰa du ˈseːˀ ˈdɛnˀ ˈmanˀ dɑ ˈɡɒːˀ ˈdeɐ̯ˀ ˈneːð̩ pʰɔ ˈsɡɒʊ̯vɑːˀɪn // la ʌs pʰʁœʊ ˈkʁɑfdɐ pʰɔ ˈhɑm // ˈdɛnˀ dɑ kʰa fɔ ˈfʁɑɡŋ̩ ˈa hɑm a dn̩ ˈsdaɐ̯ɡəsdə // ˈɔʊ̯ ˈkʰɛɪ̯ / ˈsvɑːð̩ð̩ ˈsoːˀln̩ / ˈdu ˈsdɑːdɐ // ˈsʌ beˈɡønˀdə ˈvenˀn̩ ʌ ˈblɛːsə ʌ ˈsdɒːmə // ˈsdoːɐ ˈtˢʁæːˀɐ vɛldð̩ð̩ ʌmˈkʰulˀ // ˈdyːˀɐnə i ˈsɡɒːˀʊn søɡdə lyːˀ i dæːɐs ˈhuːlɐ ʌ ˈsɡjuːˀl // ˈmɑŋə ˈfuːləʁæːðɐ ble blɛsd ˈneðˀ a ˈvenˀn̩ / mɛn ˈmanˀn̩ / dɑ ˈslɛd ˈeɡə fʌˈsdoðˀ a de vɑ ˈhɑm dɑ vɑ ˈɒːsæːˀ tˢe ˈsdɒːmvæːˀɐð / tˢʁɑɡ ˈfʁɑɡŋ̩ ˈtˢɛd ʌmˈkʁaŋˀ sɑ ʌ ˈsdʁaðˀ sɑ ˈfʁɑmˀ sʌ ˈɡʌd han nu ˈkʰunə]

Normal tale

[en ˈdæːˀ ble ˈsoːˀln̩ ʌ ˈvenˀn̩ uˈeːˀniːi ˈʌmˀ ˈvɛm dɑ vɑ ˈsdaɐ̯ɡəsd // ˈneːð̩ pʰɔ ˈjoːˀɐn ˈsɔːˀ di en ˈmanˀ dɑ vɑ pʰɔ ˈvɑi̯ˀ ˈɡɛmˀm̩ en ˈsɡɒʊ̯ˀ // ˈvenˀn̩ ˈsæːæ tˢe ˈsoːˀln̩ // kʰa du ˈseːˀ ˈdɛnˀ ˈmanˀ dɑ ˈɡɒːˀ ˈdeɐ̯ˀ ˈneːð̩ pʰɔ ˈsɡɒʊ̯vɑːˀɪn // la ʌs pʰʁœʊ ˈkʁɑfdɐ pʰɔ ˈhɑm // ˈdɛnˀ dɑ kʰa fɔ ˈfʁɑɡŋ̩ ˈa hɑm a dn̩ ˈsdaɐ̯ɡəsdə // ˈɔʊ̯ ˈkʰɛɪ̯ / ˈsvɑːð̩ ˈsoːˀln̩ / ˈdu ˈsdɑːdɐ // ˈsʌ beˈɡønˀd ˈvenˀn̩ ʌ ˈblɛːs ʌ ˈsdɒːm̩ // ˈsdoːɐ ˈtˢʁæːˀɐ vɛldð̩ ʌmˈkʰulˀ // ˈdyːˀɐnə i ˈsɡɒːˀʊn søɡd lyːˀ i daɐs ˈhuːlɐ ʌ ˈsɡjuːˀl // ˈmɑŋ̩ ˈfuːl̩ʁæːðɐ ble blɛsd ˈneðˀ a ˈvenˀn̩ / mɛn ˈmanˀn̩ / dɑ ˈslɛd ˈeɡ fʌˈsdoðˀ a de vɑ ˈhɑm dɑ vɑ ˈɒːsæːˀ tˢe ˈsdɒːmvæːˀɐð / tˢʁɑɡ ˈfʁɑɡŋ̩ ˈtˢɛd ʌmˈkʁaŋˀ sɑ ʌ ˈsdʁaðˀ sɑ ˈfʁɑmˀ sʌ ˈɡʌd han nu ˈkʰun̩]

Ortografi

En dag blev solen og vinden uenige om hvem der var stærkest. Nede på jorden så de en mand der var på vej gennem en skov. Vinden sagde til Solen: »Kan du se den mand der går dernede på skovvejen? Lad os prøve kræfter på ham. Den der kan få frakken af ham, er den stærkeste.« – »Okay,« svarede Solen, »Du starter.« Så begyndte Vinden at blæse og storme. Store træer væltede omkuld. Dyrene i skoven søgte ly i deres huler og skjul. Mange fuglereder blev blæst ned af vinden, men manden, der slet ikke forstod at det var ham der var årsag til stormvejret, trak frakken tæt omkring sig og stred sig frem så godt han nu kunne.


Litteratur

Teoretisk

Hans Basbøll, The phonology of Danish. Oxford / New York 2005.

Nina Grønnum, Fonetik og fonologi: almen og dansk (3. udg.). København 2005.

Nina Grønnum, Rødgrød med fløde: en lille bog om dansk fonetik. København 2007.

Praktisk

Lisbeth Thorborg, Dansk udtale: øvebog, med cd-rom. København 2003.

Lisbeth Thorborg, Dansk udtale i 49 tekster, med cd-rom (2. udg.). København 2003.

Lisbeth Thorborg, Dansk udtale for begyndere, med cd-rom (2. udg.). København 2005.

 

 

vokal01 vokal02 vokal03 vokal04 vokal05 vokal6 vokal07 vokal08 vokal09 vokal10 vokal11 vokal12 vokal13 vokal14 vokal15